Hvad er egentlig forskellen på

Nyhedsbreve og mail-serier?


For modtageren er der faktisk ingen forskel - de ser en mail fra dig i indbakken.

Men der er en væsentlig forskel for dig.


Nyhedsbrevet

Nyhedsbrevets særlige natur er at være “døgnflue” - du skriver den - sender den af sted - skeler måske til statistikken - og så er den ude af verdenen.

Nyhedsbreve er mails du sender på et bestemt tidspunkt til alle - eller en del af - dine læsere.

Det vil sige at alle får denne mail samtidig - og når nyhedsbrevet er sendt ryger den i arkivet hos dig.

Nyhedsbreve er typisk aktuelle - du kan skrive om årstider, begivenheder i verden og i din forretning. Det kan være inspirationer - men det kan også være kampagner for noget, du har til salg.

Naturen i nyhedsbrevene er, at du løbende skal skrive nye mails til dine læsere.


Mail-serien

Mail-serien derimod er mails på automatik.

Og det er jo her den væsentlige forskel er for dig - for du skriver den - sætter betingelsen for hvornår den skal sendes. Og så lever den sit eget lange liv - indtil du stopper den igen.

Mails på automatik sendes af sted til den enkelte modtager, når den bliver tricket til det. Trickeren - eller betingelsen om du vil - kan være forskellige:

  • tilmelding til dit nyhedsbrev - måske v.hj.a en Freebie
  • tid siden sidste mail
  • klik på et link i en tidligere mail
  • læserens 1 års-jubilæum på dit nyhedsbrev

Ja kun fantasien og dit mail-program sætter begrænsningen.

Når man kalder det en mail-serie, er det fordi det typisk kan være en række af mails, der sendes med fx 3 dages mellemrum, når en ny læser kommer på listen.

For eksempel: Anne tilmelder sig mandag og modtager straks den første mail (en kvittering - måske med en freebie). Torsdag får hun så mail nummer 2. Søndag nummer 3.

Men Jens tilmelder sig tirsdag og får anden mail fredag osv.

At lave en god velkomstmail-serie kan være en rigtig god ide. Du kan bruge den til at præsentere dig nærmere - starte en dialog og ende serien med et godt tilbud til dem.


{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Er du interesseret i et samarbejde?

Book en gratis afklarende samtale.

Helt uforpligtende.

>